Om Portugal

Et godt udgangspunkt, hvis du vil vide mere om Portugal

Har du tanker om at besøge Portugal, så bør du kigge på nedenstående links.

PORTUGAL ER MEGET MERE END PORTVIN, MADEIRA OG ”MATEUS”

Portugal har som Middelhavslandene en lang vinhistorie, men ud over de klassiske hedvine portvin og Madeira har Portugal gjort sig mest bemærket med sin eksportsucces, Mateus.
Portugals indtræden i EU i 1986 har imidlertid medført store forandringer og en udstarkt grad af modernisering inden for vinindustrien - som har ført til et stort kvalitetsløft og en række nye, spændende vine.

Produktion

Portugal har i dag ca. 260.000 ha. vinmarker og som i Spanien svinger den årlige produktion meget pga. store klimatiske variationer. Den gennemsnitlige høst i 1990`erne var omkring 650 mio. liter vin. Portugal har op gennem 80`erne haft en stor eksport af vin til Danmark.
I dag er Portugal  nummer 9 blandt eksporterende vinlande til Danmark med ca. 1,5% i markedsandel. Frankrig er stadig det største vineksporterende vinland i Danmark med en markedsandel på ca. 38%. Portugals nabo Spanien er nummer 2 med en markedsandel på ca. 20%, svarende til ca. 39 mio. liter vin.

Portugals druesorter

Portugals vinproduktion kendetegnes ved mange lokale druesorter og kun få "internationale" typer som Cabernet Sauvignon og Chardonnay.
De typiske Portugiske røde druer er Baga, Castelão Frances, Tinta Roriz (Tempranillo) og Touriga Nacional.
Touriga Nacional betegnes som en af Portugals bedste kvalitetsdruer.
De typiske Portugiske hvide druer er Arinto, Alvarinho, Bical og Loureiro.

Lovgivning

Vinho de Mesa er den laveste kategori og omfatter i princippet kun enkel bordvin, men enkelte kvalitetsvine kan også have denne kategori, hvis de er blandet af druer fra forskellige regioner.
Vinho Regional er næste kategori og omfatter en grov regional inddeling, nærmere bestemt i 8 af Portugals 10 vinregioner (undtagen Azorerne og Medeira). Også her kan man finde gode vine uden officielt kvalitetsstempel, enten fordi de kommer fra områder, der ikke er officielt anerkendte, eller fordi de er fremstillet af ikke-autoriserede druer fra området.
Derefter følger katagorien IPR (Indicacão de Proveniência Regulamentada). Områder med IPR-status kan efter en periode søge om at blive ophøjet til bedste katagori Denominacão de Origem Controlada (DOC). Mange tidligere IPR-områder er blevet reklassificeret til DOC i løbet af de sidste par år, og denne katagori omfatter i dag hele 38 kommuner.

Identitet

Som for de spanske rødvine kan man også for de portugiske tale om egen stil eller identitet.
Mange af de røde portugiske druesorter indeholder megen farve og tanniner (garvesyre) og traditionelt har vinifikationen været gennemført med lang skalkontakt, hvor også druestilkene indgik.
Stilkene tilfører vinen yderligere tanniner, og de resulterende vine var derfor meget tørre og tanninrige og trængte til et langt ophold på store træfade eller betontanke, for at få afrundet smagen en smule før aftapning.
Dette er forklaringen på, at man ofte finder portugiske vine på markedet, som har en betragtelig alder.

Moderne Vinifikationsteknik vinder frem også i Portugal. Kortere skalkontakt, afstikning før gæring og kortere fadlagring på nyere og mindre egefade har resulteret i fremvæksten af en moderne stil blandt de portugiske rødvine. Blødere, rundere og mindre tørre vine med sødmefuld frugt spædet op med en vis karakter fra nye egefade.
Den traditionelle stil er fortsat meget udbredt blandt kooperativerne, mens modernisterne stort set er at finde blandt de privatejede firmaer.

Portvine produceres udelukkende i vindistriktet Douro, opkaldt efter floden Douro, som omfatter totalt ca. 40.000 ha vinmarker og ca. 33.000 vinbønder. På ca. 26.000 ha. er det tilladt at dyrke portvin.

Fremstilling af portvin

Ved fremstilling af portvin starter man, som om det var en rødvin og lader drueskallen gære sammen med mosten. Druerne kværnes og pumpes op i en stor tank, som kaldes ”Cubas”.
Når gæringen starter presses trykket mosten op, så den løber op til overfladen af beholderens indhold. Det virker som en mellemting mellem en kaffemaskine og et springvand.

Der skabes en konstant rotation i mosten ved et specielt hydraulisk system, som betyder at den gærende most hele tiden tvinges til at være i kontakt med drueskindet, hvor farven sidder.
Allerede efter 24-36 timer tappes mosten fra tanken over i træfade. For hver 500 liter most blandes der 100 liter 77% Brandy i. Det får gæringen til at stoppe med det samme, og sukkeret er bevaret i mosten, der nu kan betegnes som en ung hedvin med en alkoholstyrke på 16-18%.
Tidspunktet for tilsætning af Brandy til mosten afhænger af den sødmegrad man ønsker, den færdige portvin skal have.

Jo længere tid man venter, jo mere tør bliver vinen.
Fadet bliver nu ”roused” d.v.s. at indholdet blandes godt sammen, så man er sikker på, at Brandy`en er blevet helt optaget i mosten. Vinen får herefter lov at hvile i et par måneder, inden der sker en omskiftning til nye fade, og samtidig får vinen yderligere tilsætning af Brandy, som bringer indholdet op på 18-20% i alkoholstyrke.
Året efter i det tidlige forår fyldes den unge hedvin på containere eller aflange 525 liters fade (”Piper”) og flyttes fra vingårdene (Quintaerne) til blanding- og lagringshusene i Vila Nova de Gaia.

Portvinsinstituttet gennemgår portvinene og inddeler dem i 3 grupper 1) kvalitetsvine uden fremstillingsfejl 2) vine med forskellige fejl, der kan behandles eller korrigeres 3) vine som frasorteres på grund af store fejl.
Portvinsinstituttets vurdering er afgørende for portvinstypen.