Alambre 10 års Moscatel de Setúbal - JMF Forstør

Moscatel de Setúbal - Cognac 1998 - DSF Private Collection

JMF-21

Ny vare

Kategori: Hedvin. 
Land: 
Portugal. 
Region:
Setúbal-halvøen (DOC). 
Producent: José Maria da Fonseca. 
Undergrund: Ler og kalksten. 
Druer: Moscatel de Setúbal. 
Alkohol: 17,8% Vol.
Restsukker: 199 gr/l.
Syre: 6,2 gr/l. 
Indhold: 75 cl.
Lagring: Colheita fra 1998. Lagret på små egetræsfade i ca. 19 år indtil sin aftapning i 2017. 
Produktion: 5.400 liter (Limited Edition). 

OBS: Der blev tilføjet Cognac for at stoppe fermenteringsprocessen, i stedet for den typiske neutrale brandy. 

Serveringstemperatur: 16º C sammen med desserter eller 10º C som aperitif.

Sanseindtryk: Lys gyldenbrun farve. Duft af citrusfrugt, appelsin og soløjetræ. Smag af citrusfrugt og appelsin. Frisk, rund og vedvarende. Meget lang eftersmag.

Flere detaljer

Ved 3 flasker kun 212,- kr / stk

199,20 DKK

Yderligere information

Produktbeskrivelse fortsat:

Denne type hedvin er ikke ment at skulle gemmes, men på trods af det kan den i uåbnet tilstand gemmes i mange år, hvis den opbevares køligt og uden direkte sollys. Denne hedvin er drikkeklar og skal ikke dekanteres før servering. Efter åbning kan den holde sig i flere måneder uden at miste sine kvaliteter. 

Baggrund:

Moscatel fra Setúbal er en portugisisk hedvin, som produceres på Setúbal-halvøen og som er anerkendt D.O.C. siden 1907. Setúbal-halvøen har unikke forhold til at producere hedvine på moscatel-druen. Klimaet er påvirket af floderne Tagus og Sado, samt Arràbida-bjergene. Regionen har typiske karakteristika fra Middelhavet med varme og tørre dage, samt fugtige nætter i slutningen af sommeren, som er vigtigt for druernes modning hen imod høsten. Vintrene er kolde, men ikke alt for regnfulde.

Domingos Soares Franco (DSF) - Private Collection er en serie af vine og hedvine, som viser ønologens kreative og innovative sjæl og udspringer i hans passion for vinkultur.

I 1998 besluttede senior winemaker Domingos Soares Franco at afprøve 4 forskellige typer brandy’er til at stoppe fermenteringsprocessen af sine moscatel-vine med. Den typiske neutrale brandy, en brandy fra Cognac-regionen, en brandy fra Armagnac-regionen, og en blandet 50% Cognac 50% Armagnac.

Efter 5 års fadlagring var Domingos særlig begejstret for udviklingen af sin Limited Edition Moscatel de Setúbal med Armagnac, som viste sig at være mere frisk, subtil, kompleks og harmonisk. Efter 13 års fadlagring var Domingos også klar til at dele sin Limited Edition af Moscatel de Setúbal med Cognac med omverdenen.

Om producenten:

José Maria da Fonseca (JMF) er beliggende på Setúbal-halvøen - lige syd for Lissabon. JMF er den ældste og en af de mest prestigefyldte vinproducenter i Portugal, der producerer vine og hedvine på Moscatel-druen. JMF ejes af Soares Franco familien, som har været involveret i vinbranchen i næsten 200 år (grundlagt i 1834). 

JMF har over 650 hektarer vinmarker - primært på Setúbal-halvøen, men også i Alentejo og Douro. JMF har Portugals største vinproduktionsapparat med kapacitet til at producere 6,5 mio. liter vin. JMF fører 34 brands inden for vin og hedvin fra 5 regioner (Setúbal-halvøen, Alentejo, Douro, Dão og Vinho Verde), deriblandt Periquita, Lancers og Alambre Moscatel de Setúbal. 70% af JMF´s produktion går til eksport til over 70 lande verden over.

Domingos Soares Franco (DSF) er vice-direktør og senior winemaker og tilhører familiens 6. generation i firmaet siden dets grundlæggelse i 1834. Domingos anses for at være en af de mest anerkendte ønologer og vinavlere i Portugal. Han var den første portugiser til at uddanne sig i Fermentation Sciences fra University of California i USA. Hos JMF har de lavet en særlig linje af vine og hedvine med Domingos´ specielle særpræg og indflydelse, kaldet Domingos Soares Franco - Private Collection. 

Hvis man er på rejse til Lissabon, kan det stærkt anbefales at lægge vejen forbi JMF´s museum, Casa Museu, i Vila Nogueira de Azeitão og opleve et imponerende stykke portugisisk historie. Bl.a. var Dronning Margrethe og Prins Henrik på besøg tilbage i 80´erne. JMF har det mest opfattende og imponerende lager af gamle moscatel-hedvine i hele regionen.

Læs mere om José Maria da Fonseca på www.jmf.pt

Mængderabat

AntalPrisDu sparer
3 162,20 DKK Op til 111,00 DKK