Tilbud! Alambre Moscatel de Setúbal 2013 Forstør

Alambre Moscatel de Setúbal 2013 (halvflaske)

JMF-13

Ny vare

Kategori: Hedvin. 

Land: Portugal. 

Region: Setúbal-halvøen (DOC). 

Producent: José Maria da Fonseca. 

Undergrund: Ler, kalksten og sand. 

Druer: Moscatel de Setúbal. 

Alkohol: 17,5% Vol.

Restsukker: 132 gr/l.

Syre: 3,9 gr/l. 

pH: 3,55. 

Indhold: 37,5 cl.

Lagring: Ca. 6 år på små egetræsfade. Colheita/høstår: 2013. Aftapningsår: 2019. 

Serveringstemperatur: 16º C sammen med desserter eller 10º C som aperitif.

Sanseindtryk: Gyldenbrun farve. Frugt-aromaer med appelsinskal, kvæder og honning. I munden er den frugtig, med god syre, balanceret og fyldig. Lang eftersmag.

Flere detaljer

Fødselsdagstilbud -20%

41,20 DKK

-14,00 DKK

55,20 DKK

Yderligere information

Produktbeskrivelse fortsat:

Denne type hedvin er ikke ment at skulle gemmes, men på trods af det kan den i uåbnet tilstand gemmes i mange år, hvis den opbevares køligt og uden direkte sollys. Denne hedvin er drikkeklar og skal ikke dekanteres før servering. Efter åbning kan den holde sig i flere måneder uden at miste sine kvaliteter. 

Præmier og anmærkelser:

- årgang 2013, Sølv, Concours Mondial de Bruxelles (B) 2019
- årgang 2012, 90 points (Editor´s Choice), Wine Enthusiast (USA) 2018
- årgang 2012, Guld, Mundus Vini (D) 02.2019
- årgang 2012, 90 points, Andreas Larsson (S) 2017
- årgans 2010, 91 points, Wine Spectator (USA)
- årgang 2010, 90 points, Wine Enthusiast (USA) 2016

Baggrund:

Moscatel fra Setúbal er en portugisisk hedvin, som produceres på Setúbal-halvøen og som er anerkendt D.O.C. siden 1907. Grundlæggeren José Maria da Fonseca bestemte sig for at kalde sit brand for Alambre efter vingården ved samme navn, hvor han plantede de første vinstokke af Moscatel. Navnet henledes også til hedvinens gyldenbrune farve (amber).

Setúbal-halvøen har unikke forhold til at producere hedvine på moscatel-druen. Klimaet er påvirket af floderne Tagus og Sado, samt Arràbida-bjergene. Regionen har typiske karakteristika fra Middelhavet med varme og tørre dage, samt fugtige nætter i slutningen af sommeren, som er vigtigt for druernes modning hen imod høsten. Vintrene er kolde, men ikke alt for regnfulde.

Om producenten:

José Maria da Fonseca (JMF) er beliggende på Setúbal-halvøen - lige syd for Lissabon. JMF er den ældste og en af de mest prestigefyldte vinproducenter i Portugal, der producerer vine og hedvine på Moscatel-druen. JMF ejes af Soares Franco familien, som har været involveret i vinbranchen i næsten 200 år (grundlagt i 1834). 

JMF har over 650 hektarer vinmarker - primært på Setúbal-halvøen, men også i Alentejo og Douro. JMF har Portugals største vinproduktionsapparat med kapacitet til at producere 6,5 mio. liter vin. JMF fører 34 brands inden for vin og hedvin fra 5 regioner (Setúbal-halvøen, Alentejo, Douro, Dão og Vinho Verde), deriblandt Periquita, Lancers og Alambre Moscatel de Setúbal. 70% af JMF´s produktion går til eksport til over 70 lande verden over.

Domingos Soares Franco (DSF) er vice-direktør og senior winemaker og tilhører familiens 6. generation i firmaet siden dets grundlæggelse i 1834. Domingos anses for at være en af de mest anerkendte ønologer og vinavlere i Portugal. Han var den første portugiser til at uddanne sig i Fermentation Sciences fra University of California i USA. Hos JMF har de lavet en særlig linje af vine og hedvine med Domingos´ specielle særpræg og indflydelse, kaldet Domingos Soares Franco - Private Collection. 

Hvis man er på rejse til Lissabon, kan det stærkt anbefales at lægge vejen forbi JMF´s museum, Casa Museu, i Vila Nogueira de Azeitão og opleve et imponerende stykke portugisisk historie. Bl.a. var Dronning Margrethe og Prins Henrik på besøg tilbage i 80´erne. JMF har det mest opfattende og imponerende lager af gamle moscatel-hedvine i hele regionen.

Læs mere om José Maria da Fonseca på www.jmf.pt