José Maria da Fonseca (JMF), som er baseret på Setúbal-halvøen – lige syd for Lissabon. JMF er den ældste og en af de mest prestigefyldte vingårde i Portugal, der producerer vine og hedvine på Moscatel-druen. JMF ejes af Soares Franco familien, som har været involveret i vinbranchen i næsten 200 år (grundlagt i 1834).
JMF har over 650 hektarer vinmarker – primært på Setúbal-halvøen, men også i Alentejo og Douro. JMF har Portugals største vinproduktionsapparat med kapacitet på 6,5 mio. liter vin. JMF fører 34 brands indenfor vin og hedvin fra 5 regioner (Setúbal-halvøen, Alentejo, Douro, Dão og Vinho Verde), deriblandt Periquita, Lancers og Alambre Moscatel de Setúbal. 70% af JMF´s produktion går til eksport til over 70 lande verden over.
Domingos Soares Franco (DSF) er vice-direktør og senior winemaker og tilhører familiens 6. generation i firmaet siden dets grundlæggelse i 1834. DSF anses for at være en af de mest anerkendte ønologer og vinavlere i Portugal.
Han var den første portugiser til at uddanne sig i Fermentation Sciences fra University of California i USA. Hos JMF har de lavet en særlig linje af vine med Domingos´ specielle særpræg og indflydelse, kaldet Domingos Soares Franco – Private Collection. Dem er vi især begejstret for at kunne tilbyde vores kunder, udover de imponerende moscatel-hedvine med alder af mærket Alambre.
Hvis I er på rejse til Lissabon, kan det stærkt anbefales at lægge vejen forbi JMF´s museum, Casa Museu, i Vila Nogueira de Azeitão og opleve et imponerende stykke portugisisk historie. Bl.a. var Dronning Margrethe og Prins Henrik på besøg tilbage i 80´erne. JMF har det mest opfattende og imponerende lager af gamle moscatel-hedvine i hele regionen.
Læs mere her: www.jmf.pt