Tilbud! Miniature-portvin - smagesæt 4 (6x5cl) Forstør

Miniature-portvin - smagesæt 4 (6x5cl)

Pak-28

Ny vare

Kategori: Portvin. 
Under-kategori: Diverse. 
Land: 
Portugal. 
Region: 
Douro (Porto DOC). 
Producent: Diverse. 
Alkohol: 20% Vol. 
Indhold: 30 cl (6x5cl). 

1 Borges White Reserve port
1 Borges 10 års White port
1 Dalva LBV 2013 port
1 Cruz Tawny Special Reserve port
1 Taylor's 10 års Tawny port
1 Messias Tawny Colheita 2005 port 

Produktbeskrivelser forneden...

Flere detaljer

Ved 3 sæt kun 115 kr/stk

108,00 DKK

Yderligere information

BORGES WHITE RESERVE

TYPE: White Reserve er en medium-sød portvin produceret på hvide druer. Modsat de røde portvine, så er drueskallerne ikke i kontakt med druemosten under fermenteringsprocessen. Alle hvide portvine - bortset fra White Colheita - er en blend af flere årgange. En White Reserve er i gennemsnit lagret 6-7 år på egetræsfade. Hvid portvin er den eneste type, som kategoriseres efter tørhedsgrad. I Reserve-kategorien findes deslige Extra Dry White Reserve og Dry White Reserve.

Borges White Reserve er en blend af hvid portvine, som i gennemsnit er lagret ca. 6 år på små egetræsfade.

DRUER: Malvasia Fina, Gouveio, Rabigato og Viosinho - alle hvide druesorter.

SANSEINDTRYK: Borges White Reserve har en gylden gul farve. Intense aromaer med noter fra lagringen fra egetræsfade, som fremhæver tilstedeværelsen af honning og harpiks fra fyrretræer. Meget fyldig i munden med en perfekt balance af syre og sødme. I eftersmagen fremhæves smagen af honning og hasselnødder, som kommer fra fadlagringen.

SERVERING OG OPBEVARING EFTER ÅBNING: Bør nydes ved 8-12 grader. Dekantering er ikke nødvendig. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: God som aperitif serveret sammen med et mix af nødder og andre tørrede frugter såsom dadler. Røget laks. Karry-ret med kylling og æble eller ananas. Tagliatelle med krabbe al limone. Desserter baseret på citrus-frugter. Pærer med råcreme.

PRÆMIER: Berlin Wine Trophy 2018 (Guld), International Wine Challenge 2018 (Sølv), International Wine & Spirits Competition 2018 (Sølv), Wine Enthusiast 2017 (88 points), Revista de Vinhos 2016 (16,5 points) og Vivino (3,7 stjerner).

PRODUCENT: Vinhos Borges - www.borgeswines.com

KØB HER: https://nordjysk-vinimport.dk/portvine/150-white-reserve-port-borges.html

BORGES 10 ÅRS WHITE

TYPE: En 10 års White portvin er en blend (blanding) af flere hvide portvine med forskellig lagringsalder på mindre egetræsfade. Med tiden på de små egetræsfade går portvinen fra at være gullig til en mørkere og mørkere gylden-brun farve. Det er Portvinsinstituttet (IVDP), som vurderer, at denne portvin har alle sensoriale karakteristika af en 10 års White. Alt efter de særlige karakteristika af de specifikke hvide portvine som anvendes, samt blandingsforholdet, kan en 10 års White i princippet godt være 9 år i gennemsnit, så længe den lever op til Portvinsinstituttets sensoriale krav i denne kategori. Man finder også portvine i denne kategori, som reelt er en del ældre end 10 år i gennemsnit.

DRUER: Malvasia Fina, Gouveio, Rabigato og Viosinho - alle hvide druesorter.

SANSEINDTRYK: Borges 10 års White har en gylden gul farve. Kompleks aroma af tørrede frugter såsom hasselnød og ristet mandel. Tilstedeværelsen af krydderier og strejf af karry er fremtrædende og afslører portvinens lagringsalder på fad. I munden giver syren denne vin livlighed balanceret med god sødme. Den er vedholdende med smagsnuancer af tørrede frugter såsom hasselnød og krydderier såsom karry.

SERVERING OG OPBEVARING EFTER ÅBNING: Bør nydes ved 12-14 grader. Dekantering er ikke nødvendig. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: God som aperitif serveret sammen med et mix af nødder og andre tørrede frugter. Krabbesalat. Røget laks med asparges og kold hollandaise. Hummersuppe. Desserter baseret på citrus-frugter.

PRÆMIER: Berlin Wine Trophy 2018 (guld), International Wine Challenge 2018 (sølv), International Wine & Spirits Competition 2018 (sølv), Vivino (4,0 stjerner) og Revista de Vinhos 2016 (17 points).

PRODUCENT: Vinhos Borges - www.borgeswines.com

KØB HER: https://nordjysk-vinimport.dk/portvine/151-white-10-ars-port-borges.html

DALVA LATE BOTTLED VINTAGE 2013

TYPE: En Late Bottled Vintage (LBV) er en Ruby-stil portvin fra et enkelt høstår. Som navnet indikerer, kommer denne type portvin først på flaske senere hen sammenlignet med en Vintage portvin. LBV´en er normalt lagret mellem 4 til 6 år i store egetræskar, hvilket gør, at de beholder meget af den intense og livlige frugt-karakter, men tilføres blødhed og kompleksitet fra fadet. Udover høståret vil aftapnings-året normalt også stå på etiketten. Størstedelen af LBV´erne er filtreret, før de kommer på flaske, hvilket vil sige, at de er drikkeklar, men flere og flere bliver nu aftappet uden filtrering, hvorved de har mulighed for at udvikle sig i flasken - ligesom man kender det fra en Vintage portvin. Hvis LBV´en er ufiltreret vil det som regel stå på etiketten.

LAGRING: Denne Late Bottled Vintage 2013 fra Dalva er filtreret ved aftapning på miniature-flaske i 2019 og har dermed lagt på store egetræskar i ca. 5½ år.

DRUER: Tinta Roriz (Tempranillo) og Touriga Nacional - alle røde druesorter.

SANSEINDTRYK: Dyb rubinrød farve og en kompleks næse med lag af chokolade, kirsebær og moden frugt. I smagen er den kraftfuld men også yderst elegant med masser af sødme og fedme. Blandt smagsnuancerne finder man chokolade, figen, hindbær og kirsebær.

SERVERING OG OPBEVARING EFTER ÅBNING: Bør nydes ved 16-18 grader. Dekantering er muligvis nødvendig, hvis den åbnes flere år efter aftapningsåret. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: Går godt sammen med bløde, cremede og kraftige oste, såsom blåskimmelost, desserter baseret på skovbær , samt mørk chokolade. Oksekøds-tacos.

PRODUCENT: C. da Silva - www.cdasilva.pt

PORTO CRUZ TAWNY SPECIAL RESERVE

TYPE: En Tawny Reserve portvin er en blend (blanding) af Tawnies af ekstra høj kvalitet (i forhold til en standard Tawny) og med forskellig lagringsalder på egetræsfade, som i gennemsnit er ca. 7-8 år gammel. Portvinen har derved som regel opnået en attraktiv medium gyldenbrun farve med et rødligt skær.

DRUER: Tinta Barroca, Tinta Roriz (Tempranillo), Tinto Cão, Touriga Franca og Touriga Nacional - alle røde druesorter.

SANSEINDTRYK: Rubinrød farve med et tydeligt gyldenbrunt skær. Hasselnød og kirsebær aromaer. Smagsnoter af tørrede frugter og kogte frugter.

SERVERING OG OPBEVARING: Bør nydes godt afkølet ved 12-14 grader. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: Pandestegt ande eller gåse foie-gras med sauterede æblestykker og krydder-brød. Gedeost og æblesauce gratin.

PRÆMIER: Decanter World Wine Awards 2013 (Sølv), Vinalies Internationales 2012 (Guld), International Wine Challenge 2012 (Sølv), International Wine & Spirits Competition 2012 (Bronze) og Vivino (3,9 af 5 stjerner).

PRODUCENT: Gran Cruz - http://porto-cruz.com/en

TAYLOR´S 10 ÅRS TAWNY

TYPE: En 10 års Tawny portvin er en blend (blanding) af flere Tawny portvine med forskellig lagringsalder på mindre egetræsfade. Portvinen får med tiden på de små egetræsfade en mere gylden-brun farve, fordi den har større berøringsflade med fadet, hvorigennem den gradvist iltes. Det er Portvinsinstituttet (IVDP), som vurderer, at denne portvin har alle sensoriale karakteristika af en 10 års Tawny. Alt efter de særlige karakteristika af de specifikke Tawny portvine som anvendes, samt blandingsforholdet, kan en 10 års Tawny i princippet godt være 9 år i gennemsnit, så længe den lever op til Portvinsinstituttets sensoriale krav i denne kategori. Man finder også portvine i denne kategori, som reelt er en del ældre end 10 år i gennemsnit.

DRUER: Touriga National, Touriga Franca, Tinta Roriz (Tempranillo) og Tinta Barroca - alle røde druesorter.

SANSEINDTRYK: Dyb murstensfarve med gyldenbrunt skær. Rig og elegant næse, som kombinerer aromaer af modne bærfrugter med delikate dufte af nødder, chokolade, flødekaramel og egetræ. Blød og fløjlsagtig i munden og fuld af smag af moden figen og syltetøj. Lang og vedvarende eftersmag.

SERVERING OG OPBEVARING EFTER ÅBNING: Bør nydes ved 14-16 grader. Dekantering er ikke nødvendig. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: Svampe-risotto. Tartelet med rådyr og svampe-ragout. Chokolade-mousse drysset med hakkede mandler. Blåskimmelost.

PRÆMIER: Robert Parker / Wine Advocate (90 points), Information (5 points) og Vivino (4,0 stjerner).

PRODUCENT: Taylor´s, Fladgate & Yeatman - www.taylor.pt

MESSIAS TAWNY COLHEITA 2005

TYPE: En Colheita eller Single Harvest er en Tawny portvin fra et enkelt høstår, som er ældet minimum 7 år på egetræsfade. Colheita portvinen bliver aftappet efter behov, så man vil kunne finde forskellige fadlagrings-stadier af selvsamme vin på markedet over tid. Portvinen får med tiden på de små egetræsfade en mere gylden-brun farve, fordi den har større berøringsflade med fadet, hvorigennem den gradvist iltes. Udover høståret vil aftapnings-året normalt også stå på etiketten. Colheita portvin er filtreret og drikkeklar og vil som regel ikke udvikle sig i flasken.

Denne Tawny Colheita 2005 fra Messias er aftappet på miniature-flaske i 2018 og har derfor lagt på egetræsfade i ca. 13 år. Selvsamme portvin kan være aftappet på et tidligere tidspunkt i andre flaske-størrelser.

DRUER: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinta Roriz (Tempranillo) og Tinto Cão - alle røde druesorter.

SANSEINDTRYK: Rødvinsfarve med brune undertoner. Aroma rig på tørret frugt og med et strejf af krydderier og rosiner. En elegant bouquet af dufte. Sød med en behagelig friskhed i smagen. Lang og vedvarende eftersmag.

SERVERING OG OPBEVARING EFTER ÅBNING: Bør nydes ved 10-12 grader. Dekantering er ikke nødvendig. Efter den er åbnet kan den holde sin friskhed i flere uger, hvis den opbevares køligt.

GASTRONOMISK TIP: Jordskokkesuppe med bacon. Andebryst med balsamico og honning glace, samt pandestegte æbler i skiver. Blommer i portvin med ristede nødder.

PRÆMIER: Portugal Wine Trophy 2017 (Guld) og Vivino (3,9 stjerner).

PRODUCENT: Caves Messias - www.cavesmessias.pt

IMPORTØR: Nordjysk Vinimport - https://nordjysk-vinimport.dk/

Mængderabat

AntalPrisDu sparer
3 88,00 DKK Op til 60,00 DKK

30 other products in the same category: